Så slap dog af – Leder i Politiken

Læste den anakronistiske udgave ved morgenbordet, og blev straks fanget af den catchy overskrift.

Det kunne ikke være formuleret bedre herfra, og det er et stort mysterie hvorfor et så glimrende initiativ, som at holde et forældremøde med et vigtigt punkt på dagsordenen, skal afstedkomme så meget ballade.

Kritikken er jo helt forudsigeligt kommet fra den del af det politiske spekter som man ville forvente. Til gengæld har Villy fået røde ører. Ikke så meget for at lufte sit socialistiske sindelag, som det er af baglandets kritik af hans åbenlyse populisme.

Min egen holdning er, at man naturligvis som skoleleder, med fingeren på pulsen, skal tage de initiativer, der kan komme alles trivsel og velbefindende bedst muligt til gode.

Hvis det indbefatter at indkalde mødrene til en snak ved et veldækket kagebord, så fint. Det kunne måske også have været etableringen af sportsaktiviteter styret af engagerede danske og muslimske fædre i fællesskab.

Læs lederen i Politiken med et klik her

PS :
Var der nogensinde tilsvarende kritiske røster fremme omkring Fædregruppens arbejde på Nørrebro ? Lugter det også lidt af muslimsk kønsdiskrimination, der bomber ligestillingen tilbage til 50erne ?

This entry was posted in Rodekassen and tagged , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *