Gangway

Start denne artikel med at klikke her og lyt mens du læser

Danske Gangway udgav fra 1984 og et par år frem , to lp´er og en 7″er på det danske pladeselskab Irmgardz.

Deres lyd var umiskendelig britisk, autentisk og lagde sig godt i slipstrømmen af UK grupper et sted mellem pop og new wave.

Jeg kender ikke alle detaljerne, men det lyder som en historie, der bare venter på at blive fortalt en gang for alle. En fortælling om en tid hvor bærende elementer som musikalsk talent, stilistisk udtryk og catchy visuelle elementer som lpcoveret, tilsat en portion held som positiv omtale i de trykte medier , kunne føre bands mod succesen. Ikke talentshows og digital spredning.

Gangways historie handler om det danske band, der var lige ved at slå dørene ind til det toneangivende og eftertragtede engelske musikmarked, men blev f*cked over af det danske pladeselskab Irmgard´s konkurs, med dertil knyttet fravær af promotion for deres igangværende UK-tour.

De blev efterfølgende signet til hhv London records og Mercury , som hhv udgav en 12 ” med My girl and me og gen-udgav Sitting in the park , dog med anderledes cover.

Det gik vist ikke sådan videre godt , og på trods af alle de åbenlyse kvaliteter, blev pladerne The Quiet Boy Ate The Whole Cake 1993 og That´s life fra 96 deres sidste udgivelser (Fandt dog på loppemarked en Tangokat-cd fra 1995, hvor der sørme også var et Gangway bidrag ; Butiksleg )

Nå, men forhåbentligvis har musikken kørt mens du læste, og måske har du undret dig over ikke at kende nummeret hvis du kende noget til Gangway?   Det gjorde jeg, eller det vil sige, jeg vidste godt hvad jeg hørte, men havde svært ved at tro det. 

Nummeret er nemlig Dream in Three Parts (On Themes by Enesco) af Kelley Polar, som jeg har været fan af siden hans debut i 2002 med Kelley Polar Quartet og EPen- Audition. 

Han er überkool og hans arrangementer med strygere og spændstigt afdæmpede maskinbeats i udkanten af techhouse passer perfekt ind i Detroit labelen Environs lyd.

At han på den baggrund frembringer et nummer, der til forveksling kunne være danske Gangway er sandsynligvis et absurdt tilfælde, eller måske den ultimative hyldest til et band, der kunne være gået hele vejen.

  

Tip : Har lige solgt et eksemplar af The twist til Dj Kjeld Tholstrup så måske Gangway kan få fortjent , fornyet  opmærksomhed .

This entry was posted in Musik. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *