Tung, tom og træt i kroppen, på sygemeldning fra arbejdet , faldt jeg i dag over denne skønne sang .
Egentlig ved et tilfælde, i det jeg i min mentalhygiejniske rekonstituering ryddede op herhjemme. Dvs hjemlige sysler som at bestige og afvikle bjergene af vasketøj. Mest for at dække vores alles behov for rent tøj, men også for at kunne kikke på nogle af de akkumulerede bunker af plader.
I en fin samling af bla Lou Reed, Velvet underground, Beatles, Neil Young, CV Jørgensen, Lone Kellerman, Bob Dylan, Springsteen, Joni Mitchell o.a , var der også et eksemplar af Lennon / Ono plasticband i perfekt stand.
Jeg har altid gået i en stor bue uden om dels guitarbaseret sentresser / start 70er rock, og i særdeleshed noget med Ono. Faktisk af alle de forkerte grunde som at hun var en starfucker, talentløs kunstner, havde andel i Beatles´s opbrud osv.
Den første gang jeg tænkte på hende som talentfuld og interessant, var grundet Pet shop boys electro remixet af Thin ice .
Derfor var det da med en vis overvindelse , og betagelse af titlen Working class hero , der passede dagens gøremål fint, at jeg tog en lytter. Glæden over nummeret var umiddelbar, særligt når en næsten 40 år gammel lp bare er sprød, skinnende og frisk som den dag den forlod presseriet.
Efterfølgende fik den ikke for lidt via YouTube med den fine billedside og teksten til Working class hero.
—————————————————————–
http://www.discogs.com/John-Lennon-Plastic-Ono-Band-John-Lennon-Plastic-Ono-Band/release/1255883
http://www.discogs.com/Ono-Walking-On-Thin-Ice/release/149416
